Hjem | Biografi | Værker | Undervisning | Kontakt/debatforum
Nis Petersen:
Opgavehæfte
Indhold
2. Danske digtere og
forfattere 1930-49
3. Vagabonden, der talte
latin
4. Digteren med det forstenede hjerte
|
Nis Petersen blev født i 1897 i Vamdrup ved
Kolding. Da Nis var 1 år gammel, blev faren indlagt på sindssygehospital med svær
maniodepression. Året efter dør moren af en blodforgiftning, og Nis,
tvillingesøsteren Emma og lillebroren Carl bliver plejebørn hos deres
bedstemor i Herning. Børnene vokser op i et strengt indremissionsk hjem, men
Nis gør allerede som barn oprør mod de hårde, religiøse krav og nægter pure
at gå i kirke om søndagen. Han har en indre uro i sig, der formentlig har
været et resultatet af morens tidlige død og det omsorgssvigt, som plejebørn
næsten altid udsættes for. Farens maniodepression kan også være gået i arv
som kroniske depressioner. Nis var i hvert fald ikke nem, men måtte gå en
klasse om i realskolen. Da han fik sin eksamen var det dog med en meget flot
karakter.
Umiddelbart efter sin realeksamen i 1914 fik Nis en læreplads på Løveapoteket
i Nakskov som farmaceut. Nis Petersen var da 17 år gammel og var begyndt at
skrive digte. Han var ikke særligt motiveret for lærepladsen, og han ville
hellere skrive. Efter 3 år sagde han sin læreplads op i 1919 og startede som
journalist på Holbæk Amts Avis. Men heller ikke dette job gik særlig godt;
der var en stor uro og utilfredshed hos den unge Nis Petersen. Han begyndte
at drikke, helst cognac og whisky, og han kunne tåle store mængder uden at
virke fuld. Det skulle senere blive hans ulykke. I 1920 blev han afskediget,
fordi han ikke mødte på bladet efter en druktur. I
årene 1922-25 levede Nis Petersen som hjemløs. Det var svært at få job, og
Nis var ikke stærk nok til at være skov- eller landarbejder. Men i sin tid
som vagabond skrev han nogle af sine allerbedste digte. I 1926 fik han
udgivet den første digtsamling ”Nattens Pibere”. De næste år boede han hos sine
tvillingesøster Emma, hvor han arbejdede hårdt på sin debutroman
”Sandalmagernes gade”. Bogen udkom i 1931. Samme år blev han gift med
skuespilleren Ellen Malberg. Romanen blev en verdenssucces og gjorde –
desværre – Nis Petersen til en meget rig mand. Desværre, fordi Nis ikke kunne
styre sit eget liv, og brugte løs som vore dages rockstjerner uden at have
dækning i indtægterne fra bogen. Han tjente godt, men brugte mere.
Hans alkoholforbrug var nu blevet svært misbrug, og i 1936 falder han
om med alkoholforgiftning (?) i Spanien. Efter utallige afvænningsforsøg
opgiver lægerne ham. Hans næste roman ”Spildt mælk” får gode anmeldelser, men
skuffer salgsmæssigt. Han og Ellen Malberg bliver skilt. Og kreditorerne
belejrer Nis Petersen. I
sin dybeste nød i 1938 træffer han Annalise Staggemeier, som han bliver gift
med kort efter. De flytter til landsbyen Laven nær Århus, og i de sidste år
skriver Nis mest noveller og digte. Han dør i 1943 kun 45 år gammel. Opgaver 1. Hvordan har det været at vokse op i Herning
i et indremissionsk hjem omkring år 1910? Læs f.eks. Hans Kirk:
”Fiskerne”. 2. Nis Petersen er kendt som ”vagabonddigteren”
– er det særligt romantisk at være vagabond? I 1922? Eller i 2005? Se
f.eks. filmen ”Bænken”. 3. Vagabonder drikker som bekendt meget, og det
gjorde Nis Petersen også. Er det selvmedicinering eller ”dårlige vaner”, når
mange digtere og rockmusikere drikker? Læs f.eks. ”Hærværk” af Tom
Kristensen, som var en god ven af Nis. Bogen er også filmatiseret. 4. Var det nemt at få udgivet digte eller
romaner i 1030’erne? Læs f.eks. ”Nis Petersen – Liv & Digt” af Hans
Brix. Kan Hans Brix lide Nis Petersen? 5. Annalise
Nis Petersen var meget ung, da de blev gift. Hvorfor får store digtere,
malere og andre berømtheder altid unge koner. Hvad ser konerne i deres
fordrukne mænd? Eller er der andre, væsentlige sider, der evt. opvejer
drikkeriet? |
|
|
2. Danske digtere
og forfattere 1930-49 Nis Petersen var naturligvis ikke den
eneste digter i 1930’erne og 40’erne. Efter år 1900 begyndte den
modernistiske kunst, både indenfor digte, musik og maleri at vise sig.
Danmark var som sædvanligt bagefter, og præsenterede de første udstillinger
med abstrakt kunst langt op i 1920’erne, 14 år efter de fleste andre
europæiske lande. Også indenfor digtekunsten var der nogle få modernister,
men som helhed var de danske digtere i 1930’erne meget konservative i
formsproget. Det gjaldt også Nis Petersen. Før Nis Petersen Slutningen af 1800-tallet havde været
præget af den symbolistiske bevægelse med digtere som Johannes Jørgensen, Viggo
Stuckenberg og Sophus
Clausen. Efter at denne let overophedede, skønhedssøgende
stil forvandlede sig til ren, tom attitude, dukkede nogle socialistiske
”bondedigtere” op, der skulle revolutionere danskernes forhold til bønderne
og den (daværende) store landbefolkning. Det var først og fremmest Johannes
V. Jensen. Jeppe
Aakjær, Thøger
Larsen og Jakob Paludan.
En egentlig modernistisk digtning i stil med den italienske futurisme
eller surrealismen blev repræsenteret af Emil Bønnelykke,
Gustaf Munch-Pedersen og provokatøren Rudolf Broby-Johansen. Nis Petersens tid Fra og med midten af 1920’erne blev det,
svenskerne kalder centrallyrik, den mest udbredte stil i Danmark – en stil,
der holdt sig i 25 år, før modernismen endelig slog igennem i Danmark. Efter
1940 stod Nis Petersen, Tom Kristensen og Kaj Munk som de store, populære digtere. Både Nis
Petersen og Tom Kristensen var dybt alkoholiserede, men fremragende
digtere/skribenter. Kaj Munk, der i øvrigt var Nis Petersens fætter, var mest
kendt for sine skuespil, men også for sangen ”Den blå anemone”. I
udkanten af disse digtere var der fine, tyste lyrikere som Helge Rode,
Per Lange og Hulda Lütken. Og festlige ballademagere som den
erotiske Jens
August Schade og Knud Sønderby med sin geniale
generationsroman ”Midt i en Jazztid”.
Tiden var gennemsyret af politik, og kommunisterne Hans
Scherfig, Hans Kirk og Martin Andersen Nexø
skrev deres bedste romaner i disse år Efter Nis Petersen I 1940’erne kom en ny efterkrigsgeneration
af digtere: modstandsmanden Morten Nielsen, Tove Ditlevsen og Frank Jæger, der alle var
kraftigt påvirket af Nis Petersens stil og sprog. Den ejendommelige personkult,
der udviklede sig omkring Nis Petersen i første halvdel af 1950’erne var ikke
sund. Dens modstykke – irritationen over dyrkelsen af en afdød digter –
medvirkede desværre til at Nis Petersen blev mere og mere marginaliseret i
slutningen af 1960’erne og 1970’erne, for til sidst at forsvinde helt i
1980’erne.
Nis Petersen er nu ved at få en renæssance i det nye årtusind, så
måske kommer der snart bedre tider for digterens bedste værker? Opgaver 1. Digterne Paul la Cour, Jakob
Knudsen, William Heinesen og Hans Kirk var aktive i
1930’erne og 1940’erne. Prøv at placer dem i de gruppen, de hører til. Læs
f.eks. ”Fragmenter af en dagbog” af Paul la Cour. 2. Er der ligheder mellem Nis Petersen og Tom
Kristensen? Har Tom Kristensen skrevet et digt – eller flere – om Nis
Petersen? Læs f,eks, ”Fribytterdrømme” af Tom Kristensen. Ligner det lidt
Nis Petersens digtsamling ”En drift vers”? 3. Ligner Nis Petersens digte Rudyard Kipling
(”Åh, den vej til Mandalay” fx)? Hvad skriver Paul la Cour om Nis Petersen i
”Fragtmenter af en dagbog”? Har han ret? Prøv at sammenlign Kipling med
Nis Petersen. 4. Hvorfor slår surrealistiske digte aldrig
igennem i Danmark? Er det fordi Gustav Munch Petersen bliver dræbt i
Spanienskrigen 1938? Eller synes danskerne bare, at livet er for kort til
uforståelige digte? 5. Hvordan er det med
norske Nordahl Grieg? Er der et åndeligt slægtskab mellem Nis Petersen og
ham? Prøv at sammenligne Griegs ”Kringsat af fiender” og Nis Petersens
”Til en ufødt soldats mor”. |
|
|
3. Vagabonden, der
talte latin Nis Petersen fik aldrig en studentereksamen
og kom derfor ikke på universitetet, hvilket han var meget ked af. Han
kompenserede ved at lære sig udmærket latin, tysk og svensk. Det sidste sprog
fik han i høj grad brug for under sin læsning af sit store forbillede Dan
Andersson, det første brugte han flittigt under forstudierne til debutromanen
”Sandalmagernes gade”..
Nis Petersens egentlige ”efteruddannelse” foregik på Viborg bibliotek,
i de år, hvor han skrev gennembrudsromanen ”Sandalmagernes gade”. En venlig
og forstående bibliotekar skaffede Nis mængder af speciallitteratur fra
København og oplærte ham i research, som digteren senere fik nytte af, da han
skrev romanen ”Spildt mælk” om borgerkrigen i Irland.
Nis Petersens image i slutningen af 1930’erne var den berejste
verdensmand, der færdedes hjemmevant over hele kloden. De fleste af rejserne
var nu beklageligvis opdigtet af Nis Petersen selv, der ikke rørte en finger
for at mane dem i jorden. Det gav ham et ret dårligt ry hos forskerne, der
aldrig vidste, hvad der var sandt eller bare en ”god” historie.
Udover rejserne var Nis Petersen i den brede befolkning kendt som
vagabonden, der var digter. Og en vagabond skal jo – ifølge Storm P. – være
morsom, så det var Nis Petersen også af og til. Men til det sidste var Nis Petersen et
omflakkende, hjemløst menneske, der gerne ville være akademisk og litterær.
Men mest blev kendt for sine whiskyflasker og vagabondtilværelsen (der kun
varede 3-4 år). Men han var en vagabond, der talte latin! Opgaver 1. Prøv at sammenligne ”Sandalmagernes gade”
med den ligeså berømte finske roman ”Sinuhe Ægypteren” af Mika Waltari.
Ligner form og sprog hinanden? 2. Hvorfor valgte Nis Petersen at lade sin
historie foregå i det gamle Rom? Var det noget der lå i tiden i 1930’erne?
Var Mussolini, Italiens diktator, også interesseret i oldtiden – ja,
selvfølgelig – men hvorfor? Hvorfor var Hitlers første triumf Olympiaden i
Berlin? Ville han være den nye Cæsar? Er bogens emne i det hele taget lidt
suspekt? Læs ”Sandalmagernes gade” og tænk over hovedpersonen, drengen Ion:
Er han en kommende diktator? Eller et levende menneske, en lille oprører?
Virkeligheden kan have mange ansigter! 3. Kan Nis Petersens manglende akademiske
uddannelse være skyld i den heftige kritik af hans digte i slutningen af
1950’erne? Er danske litteraturforskere generelt snobber, der kun vil
acceptere forfattere med universitetsuddannelse? À propos: Havde Hans
Scherfig en akademisk uddannelse? Havde Halfdan Rasmussen? Har kritikerne
også haft lidt svært ved at anerkende disse to store forfattere? 4. Halfdan Rasmussen blev berømt for at skrive
sjove digte. Nis Petersen blev også berømt for sine sjove og sentimentale
digte. Men var de populære værker egentligt de to digteres hovedværker?
Hvilket af følgende tre digte holdt Nis Petersen mest af: ”Støv”, ”Kit in
Memoriam” eller ”De små børns smil”? |
|
|
4. Digteren med det forstenede hjerte Nis Petersen havde svære følelsesmæssige ar
efter sin mors død og en hård opvækst i et stramt styret religiøst miljø. Han
reagerede meget voldsomt allerede som dreng og brød definitivt med den
indremissionske bevægelse som voksen. Det gav sig udslag i kraftigt
provokerende ateistiske digte og en manglende tro på menneskets gode vilje.
Denne kyniske tro, der erstattede barndommens påtvungne fromhed, var også
forårsaget af Nis Petersens store problemer med at kunne føle kærlighed for
andre mennesker. Når man ikke kan tilgive sig selv, magter man ofte ikke at
elske andre. Selvom den voldsomme styrke som Nis Petersens anger og skyldfølelse
giver hans mørkeste digte, var den manipulerende – og frygtsomme – omgang med
andre mennesker, særligt kvinder, med til at ødelægge Nis Petersens liv.
Først i en sen alder (33 år) blev han gift med en helstøbt,
intelligent og forstående kvinde, Ellen Malberg. Hun bar over med ham, så
langt som det var muligt. Og langt, var meget langt med Nis Petersen.
Da hun gav op, fandt han en ung kvinde, der valgte at opgive sin egen
karriere som journalist for at være hos ham. Det er måske alligevel ikke helt
rigtigt, at Nis Petersen var kold og hensynsløs overfor andre og uelsket? Men han var i hvert fald sin egen hårdeste
dommer både i sine digte og i sit liv. Han ville så meget, men nåede kun
lidt, syntes han. Var det på grund af et forstenet hjerte, en kuldslået
barndom? Hvem kan hele et forstenet hjerte? En kvinde? Et digt? Opgaver 1. Danmarks litteraturhistorie fortæller om
flere hårdhjertede, men store forfattere. Særligt Aksel Sandemose, der var ubehagelig
udover det sædvanlige. Johannes V. Jensen kunne også være grov, og Gustav
Munch Petersen drog til fronten i den spanske borgerkrig, selvom han havde
kone og et lille barn. Som Tom Kristensen skrev i sit mindedigt: ”Dit livs
ubesindigste digt”. Halfdan Rasmussen nævnes også som en hård negl med en
dyster barndom. Er disse digtere lidt som gangster hiphopperne i dag? Nævn
et par hårde danske rappere og moderne digtere (født efter 1970!). Var Tove
Ditlevsen en lille engel? Var Karen Blixen? 2. Læs ”Hærværk” af Tom Kristensen. Er
hovedpersonen Jastrau særligt sympatisk? 3. Nis Petersen prøvede også – som Gustav Munch
Petersen – at flygte fra hjemmet ved at melde sig som frivillig i den
finsk-russiske vinterkrig i 1939. Lykkedes det ham? Gik Annalise fra ham
eller tilgav hun ham? Var det nemt at tilgive Nis? 4. Prøv at lave et portræt af Nis Petersen med
alle hans gode sider på ét stykke papir og de gode på et andet. Prøv så at
vægte de dårlige og gode sider i forhold til hinanden. Er digteren meget god
og lidt ond. Eller lidt god og ret meget ond. Eller en blanding? Hvad er et
menneske? |
|
|
|
|
|
Årstal |
Begivenhed |
|
1897 |
Nis Petersen fødes i Vamdrup |
|
1898 |
Faren indlægges på sindssygehospital |
|
1899 |
Moren dør |
|
|
Nis Petersen og hans to søskende bliver plejebørn hos bedstemoderen i
Herning |
|
1914 |
Realeksamen |
|
|
Farmaceut elev på Løveapoteket i Nakskov |
|
1919 |
Forlader elevpladsen og bliver journalist på Holbæk Amts Avis |
|
1920 |
Afskediges fra avisen. Bliver journalist på fagblad. Afskediges. |
|
1922-25 |
Arbejder som løsarbejder og ender som hjemløs vagabond i Jylland og
København |
|
|
Skriver en hel del af sine bedste digte |
|
1926 |
Nattens
pibere (digtsamling) |
|
1927-30 |
Skriver på Sandalmagernes gade, arbejder på svogerens skofabrik |
|
1931 |
Sandalmagernes gade (roman) Bliver gift med Ellen Malberg |
|
1932 |
Rejse til Irland med Ellen Malberg for at skrive den næste roman |
|
1933 |
En
drift vers (digtsamling) |
|
1934 |
Spildt mælk (roman) |
|
1935 |
Til en dronning (digtsamling) |
|
1936 |
Skilles fra Ellen Malberg Katastrofal rejse til Spanien. På alkoholafvænningsklinik |
|
1937 |
Engle blæser paa Trompet (noveller) |
|
1938 |
Bliver gift med Annalise Staggemeier |
|
1940 |
Stykgods (digtsamling) |
|
1941 |
Dagtyve og andre (noveller) |
|
1942 |
Muleposen (noveller) |
|
1943 |
Nis Petersen dør |
|
|
Stynede popler (digtsamling og
noveller) |
|
1947 |
Liv og Digt Hans Brix’ let
perfide biografi over Nis Petersen |
|
1948 |
Mod Hæld Annalise Nis
Petersens forsvar for Nis Petersen |
|
1949 |
Samlede Digte |
|
1966 |
Stynede popler, revideret |