Hjem | Biografi | Værker | Undervisning | Kontakt/debatforum

Nis Petersen:
Opgavehæfte

 

 

Indhold

 

1. Nis Petersens liv

2. Danske digtere og forfattere 1930-49

3. Vagabonden, der talte latin

4. Digteren med det forstenede hjerte

5. Årstal

 

 

1. Nis Petersens liv

 

Nis Petersen blev født i 1897 i Vamdrup ved Kolding. Da Nis var 1 år gammel, blev faren indlagt på sindssygehospital med svær maniodepression. Året efter dør moren af en blodforgiftning, og Nis, tvillingesøsteren Emma og lillebroren Carl bliver plejebørn hos deres bedstemor i Herning. Børnene vokser op i et strengt indremissionsk hjem, men Nis gør allerede som barn oprør mod de hårde, religiøse krav og nægter pure at gå i kirke om søndagen. Han har en indre uro i sig, der formentlig har været et resultatet af morens tidlige død og det omsorgssvigt, som plejebørn næsten altid udsættes for. Farens maniodepression kan også være gået i arv som kroniske depressioner. Nis var i hvert fald ikke nem, men måtte gå en klasse om i realskolen. Da han fik sin eksamen var det dog med en meget flot karakter.

   Umiddelbart efter sin realeksamen i 1914 fik Nis en læreplads på Løveapoteket i Nakskov som farmaceut. Nis Petersen var da 17 år gammel og var begyndt at skrive digte. Han var ikke særligt motiveret for lærepladsen, og han ville hellere skrive. Efter 3 år sagde han sin læreplads op i 1919 og startede som journalist på Holbæk Amts Avis. Men heller ikke dette job gik særlig godt; der var en stor uro og utilfredshed hos den unge Nis Petersen. Han begyndte at drikke, helst cognac og whisky, og han kunne tåle store mængder uden at virke fuld. Det skulle senere blive hans ulykke. I 1920 blev han afskediget, fordi han ikke mødte på bladet efter en druktur.

   I årene 1922-25 levede Nis Petersen som hjemløs. Det var svært at få job, og Nis var ikke stærk nok til at være skov- eller landarbejder. Men i sin tid som vagabond skrev han nogle af sine allerbedste digte. I 1926 fik han udgivet den første digtsamling ”Nattens Pibere”.

   De næste år boede han hos sine tvillingesøster Emma, hvor han arbejdede hårdt på sin debutroman ”Sandalmagernes gade”. Bogen udkom i 1931. Samme år blev han gift med skuespilleren Ellen Malberg. Romanen blev en verdenssucces og gjorde – desværre – Nis Petersen til en meget rig mand. Desværre, fordi Nis ikke kunne styre sit eget liv, og brugte løs som vore dages rockstjerner uden at have dækning i indtægterne fra bogen. Han tjente godt, men brugte mere.

   Hans alkoholforbrug var nu blevet svært misbrug, og i 1936 falder han om med alkoholforgiftning (?) i Spanien. Efter utallige afvænningsforsøg opgiver lægerne ham. Hans næste roman ”Spildt mælk” får gode anmeldelser, men skuffer salgsmæssigt. Han og Ellen Malberg bliver skilt. Og kreditorerne belejrer Nis Petersen.

   I sin dybeste nød i 1938 træffer han Annalise Staggemeier, som han bliver gift med kort efter. De flytter til landsbyen Laven nær Århus, og i de sidste år skriver Nis mest noveller og digte. Han dør i 1943 kun 45 år gammel.

 

 

Opgaver

1.  Hvordan har det været at vokse op i Herning i et indremissionsk hjem omkring år 1910? Læs f.eks. Hans Kirk: ”Fiskerne”.

2.  Nis Petersen er kendt som ”vagabonddigteren” – er det særligt romantisk at være vagabond? I 1922? Eller i 2005? Se f.eks. filmen ”Bænken”.

3.  Vagabonder drikker som bekendt meget, og det gjorde Nis Petersen også. Er det selvmedicinering eller ”dårlige vaner”, når mange digtere og rockmusikere drikker? Læs f.eks. ”Hærværk” af Tom Kristensen, som var en god ven af Nis. Bogen er også filmatiseret.

4.  Var det nemt at få udgivet digte eller romaner i 1030’erne? Læs f.eks. ”Nis Petersen – Liv & Digt” af Hans Brix. Kan Hans Brix lide Nis Petersen?

5.  Annalise Nis Petersen var meget ung, da de blev gift. Hvorfor får store digtere, malere og andre berømtheder altid unge koner. Hvad ser konerne i deres fordrukne mænd? Eller er der andre, væsentlige sider, der evt. opvejer drikkeriet?

 

2. Danske digtere og forfattere 1930-49

 

Nis Petersen var naturligvis ikke den eneste digter i 1930’erne og 40’erne. Efter år 1900 begyndte den modernistiske kunst, både indenfor digte, musik og maleri at vise sig. Danmark var som sædvanligt bagefter, og præsenterede de første udstillinger med abstrakt kunst langt op i 1920’erne, 14 år efter de fleste andre europæiske lande. Også indenfor digtekunsten var der nogle få modernister, men som helhed var de danske digtere i 1930’erne meget konservative i formsproget. Det gjaldt også Nis Petersen.

 

Før Nis Petersen

Slutningen af 1800-tallet havde været præget af den symbolistiske bevægelse med digtere som Johannes Jørgensen, Viggo Stuckenberg og Sophus Clausen. Efter at denne let overophedede, skønhedssøgende stil forvandlede sig til ren, tom attitude, dukkede nogle socialistiske ”bondedigtere” op, der skulle revolutionere danskernes forhold til bønderne og den (daværende) store landbefolkning. Det var først og fremmest Johannes V. Jensen. Jeppe Aakjær, Thøger Larsen og Jakob Paludan.

   En egentlig modernistisk digtning i stil med den italienske futurisme eller surrealismen blev repræsenteret af Emil Bønnelykke, Gustaf Munch-Pedersen og provokatøren Rudolf Broby-Johansen.

 

Nis Petersens tid

Fra og med midten af 1920’erne blev det, svenskerne kalder centrallyrik, den mest udbredte stil i Danmark – en stil, der holdt sig i 25 år, før modernismen endelig slog igennem i Danmark. Efter 1940 stod Nis Petersen, Tom Kristensen og Kaj Munk som de store, populære digtere. Både Nis Petersen og Tom Kristensen var dybt alkoholiserede, men fremragende digtere/skribenter. Kaj Munk, der i øvrigt var Nis Petersens fætter, var mest kendt for sine skuespil, men også for sangen ”Den blå anemone”.

   I udkanten af disse digtere var der fine, tyste lyrikere som Helge Rode, Per Lange og Hulda Lütken. Og festlige ballademagere som den erotiske Jens August Schade og Knud Sønderby med sin geniale generationsroman ”Midt i en Jazztid”.

  Tiden var gennemsyret af politik, og kommunisterne Hans Scherfig, Hans Kirk og Martin Andersen Nexø skrev deres bedste romaner i disse år

 

Efter Nis Petersen

I 1940’erne kom en ny efterkrigsgeneration af digtere: modstandsmanden Morten Nielsen, Tove Ditlevsen og Frank Jæger, der alle var kraftigt påvirket af Nis Petersens stil og sprog. Den ejendommelige personkult, der udviklede sig omkring Nis Petersen i første halvdel af 1950’erne var ikke sund. Dens modstykke – irritationen over dyrkelsen af en afdød digter – medvirkede desværre til at Nis Petersen blev mere og mere marginaliseret i slutningen af 1960’erne og 1970’erne, for til sidst at forsvinde helt i 1980’erne.

   Nis Petersen er nu ved at få en renæssance i det nye årtusind, så måske kommer der snart bedre tider for digterens bedste værker?

 

 

Opgaver

1.  Digterne Paul la Cour, Jakob Knudsen, William Heinesen og Hans Kirk var aktive i 1930’erne og 1940’erne. Prøv at placer dem i de gruppen, de hører til. Læs f.eks. ”Fragmenter af en dagbog” af Paul la Cour.

2.  Er der ligheder mellem Nis Petersen og Tom Kristensen? Har Tom Kristensen skrevet et digt – eller flere – om Nis Petersen? Læs f,eks, ”Fribytterdrømme” af Tom Kristensen. Ligner det lidt Nis Petersens digtsamling ”En drift vers”?

3.  Ligner Nis Petersens digte Rudyard Kipling (”Åh, den vej til Mandalay” fx)? Hvad skriver Paul la Cour om Nis Petersen i ”Fragtmenter af en dagbog”? Har han ret? Prøv at sammenlign Kipling med Nis Petersen.

4.  Hvorfor slår surrealistiske digte aldrig igennem i Danmark? Er det fordi Gustav Munch Petersen bliver dræbt i Spanienskrigen 1938? Eller synes danskerne bare, at livet er for kort til uforståelige digte?

5.  Hvordan er det med norske Nordahl Grieg? Er der et åndeligt slægtskab mellem Nis Petersen og ham? Prøv at sammenligne Griegs ”Kringsat af fiender” og Nis Petersens ”Til en ufødt soldats mor”.

 

3. Vagabonden, der talte latin

 

Nis Petersen fik aldrig en studentereksamen og kom derfor ikke på universitetet, hvilket han var meget ked af. Han kompenserede ved at lære sig udmærket latin, tysk og svensk. Det sidste sprog fik han i høj grad brug for under sin læsning af sit store forbillede Dan Andersson, det første brugte han flittigt under forstudierne til debutromanen ”Sandalmagernes gade”..

   Nis Petersens egentlige ”efteruddannelse” foregik på Viborg bibliotek, i de år, hvor han skrev gennembrudsromanen ”Sandalmagernes gade”. En venlig og forstående bibliotekar skaffede Nis mængder af speciallitteratur fra København og oplærte ham i research, som digteren senere fik nytte af, da han skrev romanen ”Spildt mælk” om borgerkrigen i Irland.

   Nis Petersens image i slutningen af 1930’erne var den berejste verdensmand, der færdedes hjemmevant over hele kloden. De fleste af rejserne var nu beklageligvis opdigtet af Nis Petersen selv, der ikke rørte en finger for at mane dem i jorden. Det gav ham et ret dårligt ry hos forskerne, der aldrig vidste, hvad der var sandt eller bare en ”god” historie.

   Udover rejserne var Nis Petersen i den brede befolkning kendt som vagabonden, der var digter. Og en vagabond skal jo – ifølge Storm P. – være morsom, så det var Nis Petersen også af og til.

 

Men til det sidste var Nis Petersen et omflakkende, hjemløst menneske, der gerne ville være akademisk og litterær. Men mest blev kendt for sine whiskyflasker og vagabondtilværelsen (der kun varede 3-4 år). Men han var en vagabond, der talte latin!

 

 

Opgaver

1.  Prøv at sammenligne ”Sandalmagernes gade” med den ligeså berømte finske roman ”Sinuhe Ægypteren” af Mika Waltari. Ligner form og sprog hinanden?

2.  Hvorfor valgte Nis Petersen at lade sin historie foregå i det gamle Rom? Var det noget der lå i tiden i 1930’erne? Var Mussolini, Italiens diktator, også interesseret i oldtiden – ja, selvfølgelig – men hvorfor? Hvorfor var Hitlers første triumf Olympiaden i Berlin? Ville han være den nye Cæsar? Er bogens emne i det hele taget lidt suspekt? Læs ”Sandalmagernes gade” og tænk over hovedpersonen, drengen Ion: Er han en kommende diktator? Eller et levende menneske, en lille oprører? Virkeligheden kan have mange ansigter!

3.  Kan Nis Petersens manglende akademiske uddannelse være skyld i den heftige kritik af hans digte i slutningen af 1950’erne? Er danske litteraturforskere generelt snobber, der kun vil acceptere forfattere med universitetsuddannelse? À propos: Havde Hans Scherfig en akademisk uddannelse? Havde Halfdan Rasmussen? Har kritikerne også haft lidt svært ved at anerkende disse to store forfattere?

4.  Halfdan Rasmussen blev berømt for at skrive sjove digte. Nis Petersen blev også berømt for sine sjove og sentimentale digte. Men var de populære værker egentligt de to digteres hovedværker? Hvilket af følgende tre digte holdt Nis Petersen mest af: ”Støv”, ”Kit in Memoriam” eller ”De små børns smil”?

 

4. Digteren med det forstenede hjerte

 

Nis Petersen havde svære følelsesmæssige ar efter sin mors død og en hård opvækst i et stramt styret religiøst miljø. Han reagerede meget voldsomt allerede som dreng og brød definitivt med den indremissionske bevægelse som voksen. Det gav sig udslag i kraftigt provokerende ateistiske digte og en manglende tro på menneskets gode vilje. Denne kyniske tro, der erstattede barndommens påtvungne fromhed, var også forårsaget af Nis Petersens store problemer med at kunne føle kærlighed for andre mennesker. Når man ikke kan tilgive sig selv, magter man ofte ikke at elske andre. Selvom den voldsomme styrke som Nis Petersens anger og skyldfølelse giver hans mørkeste digte, var den manipulerende – og frygtsomme – omgang med andre mennesker, særligt kvinder, med til at ødelægge Nis Petersens liv.

   Først i en sen alder (33 år) blev han gift med en helstøbt, intelligent og forstående kvinde, Ellen Malberg. Hun bar over med ham, så langt som det var muligt. Og langt, var meget langt med Nis Petersen. Da hun gav op, fandt han en ung kvinde, der valgte at opgive sin egen karriere som journalist for at være hos ham. Det er måske alligevel ikke helt rigtigt, at Nis Petersen var kold og hensynsløs overfor andre og uelsket?

 

Men han var i hvert fald sin egen hårdeste dommer både i sine digte og i sit liv. Han ville så meget, men nåede kun lidt, syntes han. Var det på grund af et forstenet hjerte, en kuldslået barndom? Hvem kan hele et forstenet hjerte? En kvinde? Et digt?

 

 

Opgaver

1.  Danmarks litteraturhistorie fortæller om flere hårdhjertede, men store forfattere. Særligt Aksel Sandemose, der var ubehagelig udover det sædvanlige. Johannes V. Jensen kunne også være grov, og Gustav Munch Petersen drog til fronten i den spanske borgerkrig, selvom han havde kone og et lille barn. Som Tom Kristensen skrev i sit mindedigt: ”Dit livs ubesindigste digt”. Halfdan Rasmussen nævnes også som en hård negl med en dyster barndom. Er disse digtere lidt som gangster hiphopperne i dag? Nævn et par hårde danske rappere og moderne digtere (født efter 1970!). Var Tove Ditlevsen en lille engel? Var Karen Blixen?

2.  Læs ”Hærværk” af Tom Kristensen. Er hovedpersonen Jastrau særligt sympatisk?

3.  Nis Petersen prøvede også – som Gustav Munch Petersen – at flygte fra hjemmet ved at melde sig som frivillig i den finsk-russiske vinterkrig i 1939. Lykkedes det ham? Gik Annalise fra ham eller tilgav hun ham? Var det nemt at tilgive Nis?

4.  Prøv at lave et portræt af Nis Petersen med alle hans gode sider på ét stykke papir og de gode på et andet. Prøv så at vægte de dårlige og gode sider i forhold til hinanden. Er digteren meget god og lidt ond. Eller lidt god og ret meget ond. Eller en blanding? Hvad er et menneske?

 

5. Årstal

 

 

Årstal

Begivenhed

1897

Nis Petersen fødes i Vamdrup

1898

Faren indlægges på sindssygehospital

1899

Moren dør

 

Nis Petersen og hans to søskende bliver plejebørn hos bedstemoderen i Herning

1914

Realeksamen

 

Farmaceut elev på Løveapoteket i Nakskov

1919

Forlader elevpladsen og bliver journalist på Holbæk Amts Avis

1920

Afskediges fra avisen. Bliver journalist på fagblad. Afskediges.

1922-25

Arbejder som løsarbejder og ender som hjemløs vagabond i Jylland og København

 

Skriver en hel del af sine bedste digte

1926

Nattens pibere (digtsamling)

1927-30

Skriver på Sandalmagernes gade, arbejder på svogerens skofabrik

1931

Sandalmagernes gade (roman)

Bliver gift med Ellen Malberg

1932

Rejse til Irland med Ellen Malberg for at skrive den næste roman

1933

En drift vers (digtsamling)

1934

Spildt mælk (roman)

1935

Til en dronning (digtsamling)

1936

Skilles fra Ellen Malberg

Katastrofal rejse til Spanien. På alkoholafvænningsklinik

1937

Engle blæser paa Trompet (noveller)

1938

Bliver gift med Annalise Staggemeier

1940

Stykgods (digtsamling)

1941

Dagtyve og andre (noveller)

1942

Muleposen (noveller)

1943

Nis Petersen dør

 

Stynede popler (digtsamling og noveller)

1947

Liv og Digt Hans Brix’ let perfide biografi over Nis Petersen

1948

Mod Hæld Annalise Nis Petersens forsvar for Nis Petersen

1949

Samlede Digte

1966

Stynede popler, revideret