NORDISC Music, NisPetersen.dk or Shepherd Moons > Back Catalogue

Shepherd Moons

Satyricon: Moonlit Nights (1983)

Nis Petersen & H.W. Gade

Nekropolis

Det forsømte forår (1984-)

Annas Bagmænd (1983-87)

Shepherd Moons

Introduction to Shepherd Moons

In 2000, I decided to re-establish Satyricon/Shepherd Moons. Almost 10 years had passed after the split of the last Satyricon group in 1991. At that time, I was sick and tired of stone-age rock music and sloppy song writing like in the 1980’ies. But in 1994, something marvellous happened: Nirvana. Unfortunately, it took me 6 years to understand that Nirvana had revitalized rock music. In 2000, at long last I finally decided to go back to my old trade, playing rock songs and bass guitar. So I went looking for musicians. And a new band name!

A Norwegian bunch of death metal madmen had used our name Satyricon in 1991, so I had to come up with a new name for the band. After some lengthy discussions, we settled on “Shepherd Moons” named after the two moons keeping the stability of Saturn’s rings. The planet Saturn also sounded a bit like Satyricon.

In 2001, the times had changed. New generations of arrogant young musicians with a sky-high self-esteem and copycat songs dominated the music scene. It was not the liberal 60’ies and 70’ies any more. Over a depressing 2-months period, I had several auditions for singers, guitarists and drummers. The technically good musicians were plenty but most of them were unable to follow the flow of the music without showing off all the time. On top of that, many of the young musicians panicked, when they realized, that the band would be a mixed age band. After two months, I was about to give up, when I met T., our first singer. She was an intellectual girl with a fantastic voice. Shortly after T. joined the band, a guitar player Morten Jakobsen and a drummer Adam Dicker were found, and the band went into existence.

Musicians and a new name was only the first step in the creation of a new rock band in spite of me giving up on rock music back in 1991. Satyricon of course had a long list of songs from 1974-1992. But I soon realized that even a long list of songs would not be enough to secure new songs of high quality for the band repertoire. Since the 1980’ies, I had only written songs, when they came banging loudly on my door. I never sat down to write 12 songs for a new album. This was my way of writing rock songs for almost 20 years. This changed in 2001, when I launched a new tradition of writing 15 songs each year in the month of July in Finland. The first song collection was a huge success seen from a songwriter’s point of view, and the tradition is now well established, adding 2-3 new, good songs to the band repertoire every year. This is the basis of the new Satyricon, the Shepherd Moons.

The Band Family

Satyricon had always been a project band. This is also the case with Shepherd Moons. After one year, T. left the band, and we rushed to get a new singer. Thomas Vilhelm replaced T. in 2003, but decided to become a journalist at the end of the year and left too. In 2004, we started working with the singer Jesper Brix who is still with us. In 2005, the sax player Morten Hansen became an associate member of Shepherd Moons, much to our delight. Flemming Olsen plays the drums. In 2006, Gitte Lund joined us to share the lead vocals with Jesper and me.

The Music of the Band

The songs of Shepherd Moons can be divided into four categories: Songs from Nekropolis back in 1974, original Satyricon songs from 1974-1980, newer Satyricon songs from 1989-1992 and the new breed of songs from 2001 and later. The Nekropolis songs in our repertoire sound a bit like Satyricon, which is not surprising, as most of the Nekropolis songs were written in the same year as the first Satyricon songs. The old Satyricon songs came in many different styles, but the ones, which were chosen for the records, were mostly advanced rock music or piano ballads. The Satyricon songs from 1989 to 1992 were love ballads with a jazz/blues feeling. The new songs from 2001 and forward are primarily funk, blues, folk and Rock’n’roll, but include a number of odd songs like At 25 and Pilot Light. All in all, a wide spectrum of styles held together by an intellectual, sometimes mystic, angle to life, love and politics. Blues, ballads, funk and Rock’n’roll are the soul of our music.

Recordings

Shepherd Moons has been recording in 2003 (Bicycle Craze), 2004 (Puzzled), 2005 (Quicksilver Boy) 2006 (Home), 2007 (Blues) and 2009 (Animals and Retro). We are using the ARK studio near the premises of NORDISC in Brønshøj, Copenhagen. Kristian Dalgaard is our engineer and sound wizard.

Henrik W. Gade. 13 May 2009

Visit www.shepherdmoons.com to read the lyrics and the detailed history of Shepherd Moons/Satyricon.

Discography Shepherd Moons: See www.shepherdmoons.com

Satyricon 1990:
Louise Rasmussen, H.W. Gade and Tonny Biilgreen

Technician Kristian Dalsgaard and producer H.W. Gade 2005
www.arkstudio.dk

Shepherd Moons: Animals ISBN 9788791995330	First released on the NORDISC Digital Books™ label in 2009. Producer: H.W. Gade Technician: Kristian Dalsgaard. Vocals recorded in the Ark Studio, Copenhagen. Band: H.W. Gade vocals, guitar and MIDI arrangements.
1. Animals	H.W. Gade, vocal and music.
2. Haunted House	H.W. Gade, vocal and music.
3. Sweet Child	H.W. Gade, vocal and music.
4. Share the Tears	H.W. Gade, vocal and music.
5. Happy Birthday	H.W. Gade, vocal and music.
6. Jericho	H.W. Gade, vocal and music.
7. Gul Høst	H.W. Gade, vocal and music.
8. Into the sorrow	H.W. Gade solo, Gitte Lund vocals, Michael Carlsen guitar and vocals, H.W. Gade bass guitar.
9. Black Giraffe	H.W. Gade, vocal and music.
10. Life	H.W. Gade, vocal and music.
11. Rainy Sunday	H.W. Gade, vocal and music.
12. Rocket Science	Gitte Lund and Jesper Brix vocals, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade bass guitar, Flemming Olsen drums.
Shepherd Moons: Blues ISBN 9788791995187	First released on the NORDISC Digital Books™ label in 2007. Producer: H.W. Gade Technician: Kristian Dalsgaard. Recorded in the Ark Studio, Copenhagen. Band: Gitte Lund and Jesper Brix vocal, H.W. Gade vocal, bass guitar, double bass, piano and MIDI arrangements, Michael Carlsen guitar, Flemming Olsen drums.
1. Seacruise IV	Jesper Brix vocal, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade, bass guitar and piano, Flemming Olsen drums.
2. Demolition Man	Gitte Lund vocal, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade, distorted bass guitar, Flemming Olsen drums.
3. Too Close to be Friends	Gitte Lund vocal, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade bass guitar and piano, Flemming Olsen drums.
4. Farmer Blues	H.W. Gade vocal, Michael Carlsen guitar, Flemming Olsen drums, Stefan Piesnack guitar.
5. Heroes of the Road	Gitte Lund vocal, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade bass guitar and piano, Flemming Olsen drums.
6. Wrong Number Blues	Gitte Lund and H.W. Gade vocals, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade double bass and piano, Flemming Olsen drums.
7. Echelon Blues	Gitte Lund vocal, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade bass guitar, Flemming Olsen drums.
8. Blues for Old Acquaintance	Gitte Lund vocal, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade piano, Flemming Olsen drums.
9. Schizophrenia	H.W. Gade vocal, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade bass guitar and piano, Flemming Olsen drums.
10. It is the truth	Gitte Lund and H.W. Gade vocals, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade double bass and piano, Flemming Olsen drums.
11. New York Boogie Woogie	Gitte Lund vocal, Michael Carlsen guitar and choir, H.W. Gade double bass and piano, Flemming Olsen drums.
12. Cliffhanger	Gitte Lund vocal, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade double bass and piano, Flemming Olsen drums, Stefan Piesnack guitar.
13. Drej 000 for hjælp	Gitte Lund and Jesper Brix vocals, Michael Carlsen guitar, H.W. Gade bass guitar, Flemming Olsen drums.
Shepherd Moons: Home ISBN 87-88619-71-3 1. Demos on MyMusic.dk 2. Demos on MySpace	First released on the NORDISC Digital Books™ label in 2006. Producer: H.W. Gade Technician: Kristian Dalsgaard. Recorded in the Ark Studio, Copenhagen. Band: Gitte Lund, Ea Gemmer Haastrup and Jesper Brix vocal, H.W. Gade vocal, bass, piano and MIDI arrangements, Morten Jakobsen guitar and MIDI arrangement on “Choose your Way”, Flemming Olsen drums
1. Stonewall	H.W. Gade vocal, Cor Cantus directed by Ellen Hess Thaysen, Morten Jakobsen guitar
2. Nothing you may say	Jesper Brix vocal, choir Gitte Lund and Ea-Gemmer-Haastrup, H.W. Gade bass and piano, Morten Jakobsen guitar, Flemming Olsen drums
3. Rendezvous Berlin	H.W. Gade vocal, bass and piano, choir Ea-Gemmer-Haastrup, Morten Jakobsen guitar, Flemming Olsen drums
4. Embracing You	Gitte Lund vocal, H.W. Gade bass and piano, Morten Jakobsen guitar, Flemming Olsen drums
5. Home	H.W. Gade vocal, bass and piano, choir Ea-Gemmer-Haastrup, Morten Jakobsen guitar,
6. Lost	Jesper Brix vocal, choir Gitte Lund and Ea-Gemmer-Haastrup, H.W. Gade bass, Flemming Olsen drums
7. Choose Your Way	Jesper Brix vocal and guitar, Morten Jakobsen acoustic guitar, H.W. Gade and Kristian Dalsgaard congas.
8. Broken Circles	H.W. Gade and Ea Gemmer-Haastrup vocal, H.W. Gade bass and acoustic guitar, Morten Jakobsen guitars.
8. Two + Two	Gitte Lund vocal, Morten Jakobsen guitar
10. Full Moon	Ea-Gemmer-Haastrup vocal, H.W. Gade bass and acoustic guitar, Morten Jakobsen guitar, Flemming Olsen drums
11. At 25	H.W. Gade vocal and piano, Morten Jakobsen guitar.
12. Pilot Light	Gitte Lund vocal, H.W. Gade bass, piano and choir, Morten Jakobsen guitar.
Shepherd Moons: Quicksilver Boy ISBN 87-88619-27-3 1. Demos on MyMusic.dk 2. Demos on MySpace	First released on the NORDISC Digital Books™ label in 2005. Producer: H.W. Gade Technician: Kristian Dalsgaard. Recorded in the Ark Studio, Copenhagen. Band: Jesper Brix, vocal H.W. Gade guitar, bass, piano and MIDI arrangements, Morten Hansen sax, Paul Felbo bass, Flemming Olsen drums
1. Quicksilver Boy	Jesper Brix vocal H.W. Gade guitar, Paul Felbo bass, Flemming Olsen drums
2. Bad soldiers	H.W. Gade vocal and guitar Morten Hansen sax, Paul Felbo bass, Flemming Olsen drums
3. Soul Mate	Jesper Brix vocal H.W. Gade guitar and MIDI, Morten Hansen sax and percussion, Paul Felbo bass, Flemming Olsen drums
4. The River	H.W. Gade vocal, guitar, piano and MIDI
5. Restless Boy	H.W. Gade vocal, bass, guitar and MIDI, Morten Hansen Sax
6. Tiger Baby	Jesper Brix vocal H.W. Gade guitar and piano, Paul Felbo bass, Flemming Olsen drums
7. Beyond the Border	H.W. Gade vocal, guitar, piano and MIDI
8. The Ballroom	Jesper Brix vocal H.W. Gade piano, Morten Hansen sax, Paul Felbo bass
9. Pitbull City	Jesper Brix vocal, H.W. Gade guitar, Paul Felbo bass, Flemming Olsen drums,
10. Sexy Ivy	H.W. Gade vocal, guitar and MIDI
11. Shadow Dancing	Jesper Brix vocal and guitar, Paul Felbo bass
12. Rasende dreng	Jesper Brix vocal H.W. Gade guitar, Paul Felbo bass, Flemming Olsen drums
13. Broen	H.W. Gade vocal, guitar, piano and MIDI
14. Dødsorgasme	H.W. Gade vocal, guitar, piano and MIDI
Shepherd Moons: Puzzled ISBN 87-88619-87-7 1. Demos on MyMusic.dk 2. Demos on MySpace	First released on the NORDISC Digital Books™ label in 2004 Producer: H.W. Gade Technician: Kristian Dalsgaard Recorded in the Ark Studio, Copenhagen. Band: Jesper Brix vocal H.W. Gade vocal, bass, piano and MIDI arrangements, Morten Jakobsen guitar, Paul Felbo bass
1. Love's So Easy	Jesper Brix vocal, Paul Felbo bass
2. The last Love Affair	Jesper Brix vocal, Paul Felbo bass
3. Exactly	Jesper Brix vocal, Paul Felbo bass
4. Teach me to Speak My Soul	H.W. Gade vocal, Paul Felbo bass
5. Claustrophobia	H.W. Gade vocal, Paul Felbo bass
6. Merry-go-round	H.W. Gade vocal, Paul Felbo bass
7. Trust	H.W. Gade vocal, MIDI bass
8. Football	Jesper Brix vocal, Sound Effects: Morten
Satyricon: Moonlit Nights ISBN 87-88619-56-7	First released on the Musikpres label in 1983. Producer: H.W. Gade / Nis P. Jørgensen Technician: Per Lawaetz. Recorded in the El-sound studio, Copenhagen. Band: Sidsel From vocal, H.W. Gade bass, guitar and piano, Tonny Biilgreen guitar, Michael Eigtved piano, Peter Paluch drums
1. Schizophrenia	Sidsel vocal + band
2. Cold as Ice	Sidsel vocal + band
3. Angst	Sidsel vocal + band
4. Claustrophobia	H.W. Gade vocal + band
5. Bugs	Sidsel vocal + band
6. The Ballad of Clark Olafsson	Sidsel vocal + band
7. Full Moon	Sidsel vocal + band
8. Restless Boy	Sidsel vocal + band
9. Birds over the Sea	Tonny Biilgreen vocal + band
10. Blues for ol' Aquaintaince	Sidsel vocal + band
11. Au revoir Monsieur	Sidsel vocal + band
Satyricon: Tavshed ISBN 87-88619-21-4	Oprindeligt udgivet på forlaget DRAMA i 1982. Producer: H.W. Gade Tekniker: Per Lawaetz. Indspillet i El-sound studiet. Band: Lisbet Hess vokal, H.W. Gade bas, Tonny Biilgreen guitar, Michael Hansen keyboards, Peter Paluch trommer
1. Den kolde Douche	Lisbet Hess sang + Band
2. 4 vægge	Lisbet Hess sang + Band
3. Respiratorkærlighed	Lisbet Hess sang + Band
4. Aftenland, farvel!	H.W. Gade sang + Band
5. Motivation	Lisbet Hess sang + Band
6. Bekend kulør	Lisbet Hess sang + Band
7. Du er aldrig alene	Lisbet Hess sang + Band

Satyricon: Moonlit Nights (1983)

Introduction

Henrik, the bass player and songwriter of Satyricon, was the editor of my drum tutor in 2004. So although I had never heard the old stuff of his, I agreed to write a few lines about the album “Moonlit Nights” from 1983. I was 20 at the time, had already had my own first hit, and I believed that Denmark was the capital of Iceland. So, frankly, I still have absolutely no assumptions about Danish rock music in the early 1980’ies.

Listening to the old album, I actually liked the sound. It was not the New wave roughness, I was used to, but a nice try. Henrik’s bass is great, and the guitar player, Tonny, is good. I have my doubts about the drumming, but thinking back on my own first attempts as a studio drummer, I think that Piotr managed fairly well.

I had to make a small interview with Henrik to get the facts straight: The record was the second album of Satyricon, which happens to be named after an old Roman novel by Petronius. He had the bad luck to be minister of cultural affairs under the insane emperor Nero. Petronius, of course, didn’t last long, but his book did. The first album from 1982 “Tavshed” is in Danish, so please don’t force me to comment on the Danish language. The music and the production of the first album were not very good, so I wondered about the second one. It was a relief, to find out that the production and the music had improved much on the second album.

Henrik tries to mix Rock’n’roll with complex Genesis like compositions and heavy rock for the reading classes. It’s a bit confusing, but at least the music has a direction. Or a number of various directions, to be more precise. The style is identical to the new version of Satyricon, called “Shepherd Moons”, but obviously you can hear the huge difference of 20 years. This is typical 1980’ies music with all the glamour and black despair of the period.

The Time

In 1979, the Soviet Union invaded Afghanistan to reinsert the communist president who had been overthrown by some heroes called Mujahidin (later known as vicious Taleban). The West supported the Islamic rebels with all the available ammo and vehicles, including stinger missiles. The invasion meant a downfall of the positive relationships between the Western allies and the Eastern block. Ronald Reagan was elected president, the star war project of an atom missile defence was launched. While the weapon mongers earned unprecedented fortunes, John Lennon was murdered, some claim by the CIA, which I personally doubt. The tone of the English music became black as the night. Joy Division (the most misplaced name in the history of rock), the Smiths and a row of other young talents reshaped the old punk music and threw away the guitars. For 14 years, the keyboards ruled rock music. So sad. But in Denmark, they hadn’t noticed the trends, and Satyricon had guitars all over their records.

Some Background

Both the songwriter Henrik and Tonny the guitarist met in Henrik’s first band Nekropolis in 1978, shortly before the band broke up. After having flirted with classical music, Henrik returned to his original rock style in 1982 and soon the drummer Piotr from another of Henrik’s many bands Lyrock and the singer Sissel became part of the band. The last member, Michael the piano player, became a member shortly before Satyricon finished the second album.

The Music of the “Moonlit Nights” Album

The album starts with “Schizophrenia”, a punk rock number about Luther (!). Atomic Bombs and guerrilla soldiers in the sewers are the main elements. It’s a great little song, but how do these strange ideas keep popping up in Henrik’s head? The next song is “Cold as Ice”, a typical disillusioned love ballad from the 1980’ies in an odd meter; a speciality of Satyricon/Shepherd Moons. “Angst” is another Rock’n’roll noir clone (in 5/4) written in 1974, a year before the Sex Pistols. “Claustrophobia” is very touching and personal song about Henrik’s old girlfriend who was diagnosed with schizophrenia in 1974. “Bugs” is, according to Henrik, a gay love song from the songwriter’s out of the closet period in the 1970’ies. Time has not been merciful to the song that suffers severely by the Glamour Syndrome. “The Ballad of Clark Olafsson” ends the first side of the album. Clark Olafsson was (is) a notorious bank robber and merchant of narcotics. In the song, Henrik portrays the villain as a new Jesus. Not entirely up to my taste.

On the second side of the old vinyl record, the band has wisely placed a very good rock song “Full Moon” with some nice bass playing from Henrik and great guitars from Tonny. Sissel on vocal is rather convincing too. “Restless Boy” is a very beautiful love declaration to a young boy. It has been recorded in a new version in 2005, in a better version, but the original recording is not that bad. Again, cool guitars from Tonny. “Birds over the Sea” should never have been included in the album. Strange, hyper-romantic text and a weak melody.

Fortunately, the “Moonlit Nights” album ends with two interesting songs “Blues for ol' Aquaintaince” and ”Au Revoir Monsieur “, a variant of the blues and a fast Rock’n’roll anthem aimed against the evil managers.

The Record Studio

The music was recorded 1982-83 in the El-sound studio in Copenhagen. The sound is actually good and the instrumental parts have many fascinating details. As mentioned earlier, I like Tonny’s guitar playing very much; sometimes it sounds a bit like Dire Straits. Henrik told me that Tonny and he once recorded a Danish version of “Sultans of Swing”, which was never released. Would have liked to hear that!

And so it goes…

The album was released in the Winter of 1983 and received very good reviews. The record was played on the national radio, but the story of “Moonlit Nights” had a sad ending according to Henrik, as the band finally broke up because of a huge quarrel between Henrik and Tonny over the management of NORDISC Music, which was established the same year. The two owners, Henrik and Tonny, soon became friends again, but the band did not exist anymore.

7 years later, a new Satyricon was formed, only to break up 1 year later. Now Henrik calls his band Shepherd Moons a “project band” (the name Satyricon was dropped, after a Norwegian death metal band stole the name in 1991). Maybe Henrik should consider taking back the old name, as the Norwegian madmen have been very quiet for long period?

Eddy Thompson, drummer, Manchester, December 2005

Nis Petersen & H.W. Gade (1976-)

Introduktion

Juleaften 1967 fik jeg en lille digtsamling af min svogers far, der mente, at jeg måtte være nået til den alder, hvor man læser rigtige digte. Jeg var fjorten år, og havde allerede læst store mængder af moderne poesi, helst de digte, som vi ikke kunne forstå – det var de sjoveste. Digteren, der havde skrevet digtene i den lille samling, hed Nis Petersen, og selvom jeg havde hørt navnet, var han ny og ukendt for mig. Jeg satte mig ned og læste samlingen igennem, mere og mere begejstret. Det lignede Tom Kristensen, som jeg kendte og elskede; nu havde jeg fået en ny kærlighed – Nis Petersens digte.

Det tog dog et par år, før jeg genoptog læsningen af min nye ven. Jeg var lige kommet i gymnasiet, og digtet ”Vikingepigen” af Nis Petersen var dagens opgave. Det var et fuldstændig fantastisk digt, og jeg fik en decideret ud-af-kroppen oplevelse, mens jeg læste teksten (der ikke var med i digtsamlingen fra 1967). Så kom dansklæreren ind i klasselokalet og udlagde/ødelagde på få minutter digterens klassiske mesterværk i golde, teoretiske fortolkninger. Men jeg glemte ikke ”Vikingepigen”.

I 1969 begyndte jeg at spille klaver. Det gik ret langsomt, da jeg også skulle lære noderne og lege den store klassiske komponist samtidigt. Et af mine første forsøg som sangskriver var ”Spillet” af Nis Petersen. Selv med min totale mangel på musikteoretisk baggrundsviden og musikalsk erfaring fik jeg dog lavet en lidt interessant melodi, der brød med den traditionelle danske koralbog. Men den var ikke færdig, og sangen blev lagt til side sammen med andre skitser i en af mine små blå nodebøger.

H.W. Gade og Arne Elkrog 1982  Nis Petersen i starten af 1930’erne

Tidsånden

Den danske visetradition har sine rødder i middelalderen, vores nabolande primært Tyskland og Sverige og naturligvis en lang række visedigtere. Efter den store Bellmann bølge i 1800’tallets begyndelse kom en lang række digtere, der skrev sangbare tekster til musik af bl.a. Carl Nielsen, som er en af de største danske visekomponister – hvad han mærkeligt nok ikke var stolt af. I 1900’tallet blev de poetiske viser efterhånden til revyviser, og i starten af 1950’erne var den klassiske vise næsten glemt. Men da den amerikanske folkemusik med Bob Dylan i spidsen nåede Danmark, kom der igen gang i viseskrivningen. I midten af 1970’erne – jeg var en ung mand – var Pia Raug og Trille store på området. De skrev som efterklange af 1960’ernes folkemusikere, og det var en stil, som jeg havde det lidt svært med som rockmusiker / klassisk komponist. Der var ingen Carl Nielsen, ingen Lange-Müller eller andre der kunne lyse op i den gråblege dis af velmenende efterlignere. Kun svenske Thorstein Bergman og den svenske visescene var stadig levende. Det var den, jeg lænede mig op af, efterlignede og stjal fra, da jeg i starten af 1975 besluttede mig for at sætte musik til alle Nis Petersens digte. Sikken mundfuld!

Forhistorien

I januar 1975 var jeg åndeligt hjemløs, havde intet band og anede ikke mine levende råd. Så tog jeg fat på Nis Petersens tekster. Jeg lagde en slagplan på 4 sange om dagen (!), så ville jeg kunne blive færdig med de ca. 150 tekster i Nis’ samlede digte i løbet af tre år med en måneds arbejde hvert år. En vanvittig plan, der ikke desto mindre lykkedes. Da jeg var færdig med den første tredjedel af sangene, havde jeg i mellemtiden fået et band op at stå, og alt for travlt til at gå videre med teksterne. Det måtte vente lidt.

Om viserne

Nis Petersen har skrevet mange digte. Og ikke alle digtene var lige velegnede som sangtekster. Der var lange prosadigte, som jeg slæbte mig igennem for princippets skyld, og korte digte, der simpelthen ikke passede sammen med den stil, jeg efterhånden opbyggede til Nis Petersen. Efter de første ca. 50 sange var linien lagt til en musik præget af højskoletraditionen og Carl Nielsen, men også kraftigt påvirket af rockmusikkens harmonier og ”fejl”. Akkorderne blev mere og mere avancerede, og i de to sidste samlinger brugte jeg flere gange de skæve taktarter, som jeg også flittigt benyttede i mine rocksange, fx 7/8. Undervejs fik jeg meget positive reaktioner på sangene fra mine medmusikere og andre, så til sidst troede jeg faktisk selv på projektet.

Live i 1970’erne

I 1976 har jeg fået samlet en lille gruppe til den første koncert med Nis Petersen sangene på min fars museum for Niels W. Gade i Humlebæk. Gruppen bestod af Arne Elkrog, Gitte Lund og Dorrit Hammer, Jeg spillede klaver. Gitte var sanger i mit band Nekropolis; Arne og Dorrit havde jeg mødt ved et par af de mange koncerter, der var på museet. Koncerten blev en stor succes, og så skete der ikke så meget de næste 4 år. Gitte og jeg lavede et par ekstra koncerter sammen, men mere blev det ikke til. Det skulle komme.

Den første plade

I 1982 besluttede jeg mig for at indspille de bedste af Nis Petersen sangene sammen med Arne Elkrog. Det gik relativt hurtigt, selvom jeg dengang var ved at blive vanvittig over det ”sløve” tempo. Har aldrig kunnet accepterede, at tiden skal have lov til at gå! Vi gik efter mange måneders øvning i El-sound studiet i Valby, hvor vi indspillede 13 sange på 2 dage. Det var det hårdeste flygel, jeg nogensinde har spillet på, og jeg troede ikke mine hænder ville overleve torturen, men det gik alligevel alt sammen efter lidt intens håndmassage. Arne sang som en drøm, og pladeselskabet Musikpres var yderst tilfredse.

Pladen ”Arne Elkrog synger Nis Petersen & H.W. Gade solgte 2 oplag, og det var vi også ret tilfredse med. Men hvordan skulle vi komme ud at spille? Se det var det store spørgsmål i 1983.

På eventyr i Sverige og Dannevang

Bag vores første turné, der forunderligt nok fandt sted i Sverige, lå en visehistorisk ærgerlig hændelse tilbage i 1981. Arne og jeg havde allieret os med den berømte Thorstein Bergman – ham der skrev ”Samarkand” – om en turné med Nis Petersen og Dan Anderssons tekster; Nis’ åndelige tvilling. Ulykkeligvis blev turnéen aldrig til noget, da bookingbureauet ikke synes, vores projekt var noget særligt – Thorstein var jo kun berømt i Sverige. Ak, ak. Men Arne og jeg fik alligevel en større turné i Skåne, der blev starten til mange koncerter i Sverige og senere vores kære hjemland Danmark. Resten af historien kan læses på www.nispetersen.dk.

Hvad der videre hændte

I 2000 laver jeg de længe (meget længe) planlagte orkesterarrangementer af de 37 sange, der havde overlevet de 25 år siden 1975. Så gik der 5 år. I 2005 tager jeg mig endelig sammen og starter indspilningen af de samlede sange i vores studie i Husum, Ark studiet. Gitte Lund kommer denne gang i centrum igen efter en lang 10-årig pause i vores samarbejde. Vi indspiller på nogle få uger alle 37 sange, og i november udkom 2005 Nis Petersen vol. I til III.

I den skrivende stund er vi i gang med at booke ca. 15 koncerter i Danmark i 2006. Følg med på koncert kalenderen for at se, hvor vi kommer og spiller! Og glem ikke et besøg på www.nispetersen.dk!

Henrik W. Gade. november 2005

Diskografi over Nis Petersen & H.W. Gade

Nis Petersens bedste viser (2006)

Nis Petersen & H.W. Gade Vol. I Spillet (2005)

Nis Petersen & H.W. Gade Vol. II Døgnene (2005)

Nis Petersen & H.W. Gade Vol. III Forlad os vor skyld (2005)

Arne Elkrog synger Nis Petersen & H.W. Gade (1982)

www.nispetersen.dk.

Live
Turnéer 1976, 1977, 1981-82, 1984, 1987, 1992, 2006 og 2007.

Nis Petersens bedste viser Gitte Lund & H.W. Gade ISBN 87-88619-10-9 1. Demos on myspace.com	Oprindeligt udgivet på NORDISC Digital Books™ 2005. Producer: H.W. Gade Tekniker: Kristian Dalsgaard. Indspillet i Ark studiet, København. Band: Gitte Lund vokal, H.W. Gade vokal, klaver og guitar. Alle arrangementer af H.W. Gade © 2000
1- Tre ubehagelige ting	Gitte Lund, H.W. Gade sang
2. Gamle smed Larsen	H.W. Gade sang og guitarer
3. Kit in memoriam	Gitte Lund sang
4. Nattevandring	Gitte Lund sang, H.W. Gade klaver
5. Vikingepigen	Gitte Lund sang, H.W. Gade klaver
6. En ufødt soldats mor	Gitte Lund sang, H.W. Gade klaver
7. Så meget	Gitte Lund, H.W. Gade sang, H.W. Gade klaver
8. Café "Det røde Hjerte"	Gitte Lund sang
9. Natteridt	Gitte Lund sang, H.W. Gade klaver
10. Hil vejenes folk	H.W. Gade sang
11. Bændelormen	H.W. Gade sang og guitarer
12. Spillet	Gitte Lund sang
13. Skumring	H.W. Gade sang
14. Eller	Gitte Lund, H.W. Gade sang og klaver
15. Digtet	H.W. Gade sang
16. Støv	H.W. Gade sang
17. Forlad os vor skyld	Gitte Lund sang
Spillet Nis Petersen & H.W. Gade vol. I ISBN 87-88619-88-5 1. Demos on myspace.com	Oprindeligt udgivet på NORDISC Digital Books™ 2005. Producer: H.W. Gade Tekniker: Kristian Dalsgaard. Indspillet i Ark studiet, København. Band: Gitte Lund vokal, H.W. Gade vokal, klaver, guitar og MIDI arrangementer. Alle arrangementer af H.W. Gade © 2000
1. Spillet	Gitte Lund sang
2. Kit in memoriam	Gitte Lund sang
3. En ufødt soldats mor	Gitte Lund sang, H.W. Gade klaver
4. Vikingepigen	Gitte Lund sang, H.W. Gade klaver
5. Med Göteborg-Kalle…	H.W. Gade sang
6. Pottemageren	H.W. Gade sang
7. Café "Det røde Hjerte"	Gitte Lund sang
8. Så meget	Gitte Lund, H.W. Gade sang, H.W. Gade klaver
9. To små gamle enker	Gitte Lund, H.W. Gade sang
10. Natteridt	Gitte Lund sang, H.W. Gade klaver
11. Sendebudet	H.W. Gade sang
12. Nat	Gitte Lund sang
Døgnene Nis Petersen & H.W. Gade vol. II ISBN 87-88619-74-5 1. Demos on myspace.com	Oprindeligt udgivet på NORDISC Digital Books™ 2005. Producer: H.W. Gade Tekniker: Kristian Dalsgaard. Indspillet i Ark studiet, København. Band: Gitte Lund vokal, H.W. Gade vokal, klaver og guitar. Alle arrangementer af H.W. Gade © 2000
1. Døgnene	Gitte Lund sang
2. Da jeg var ung	Gitte Lund sang
3. Tre ubehagelige ting	Gitte Lund, H.W. Gade sang
4. Hil vejenes folk	H.W. Gade sang
5. Hun kom med æbler	Gitte Lund sang, H.W. Gade klaver
6. Den dovne bonde Jasper	Gitte Lund sang
7. Nattevandring	Gitte Lund sang, H.W. Gade klaver
8. Bændelormen	H.W. Gade sang og guitarer
9. Færinger-frænder	Gitte Lund sang
10. Død	H.W. Gade sang
11. De små børns smil (1975)	Gitte Lund sang
12. De små børns smil (2000)	Gitte Lund, H.W. Gade sang
13. Gamle smed Larsen	H.W. Gade sang og guitarer
Forlad os vor skyld Nis Petersen & H.W. Gade vol. III ISBN 87-88619-99-0 1. Demos on myspace.com	Oprindeligt udgivet på NORDISC Digital Books™ 2005. Producer: H.W. Gade Tekniker: Kristian Dalsgaard. Indspillet i Ark studiet, København. Band: Gitte Lund vokal, H.W. Gade vokal, klaver og guitar. Alle arrangementer af H.W. Gade © 2000
1. Digtet	H.W. Gade sang
2. Den lille gæst	H.W. Gade sang
3. Tragedie	Gitte Lund sang
4. Nattens latter	H.W. Gade sang
5. Skumring	H.W. Gade sang
6. Eller	Gitte Lund, H.W. Gade sang og klaver
7. Hvad en gammel bissekræmmer	H.W. Gade sang
8. Støv	H.W. Gade sang
9. Nattevagt	Gitte Lund sang
10. Vuggesang	Gitte Lund sang
11. Nis Petersen	H.W. Gade sang
12. Forlad os vor skyld	Gitte Lund sang

Arne Elkrog: Synger Nis Petersen & H.W. Gade ISBN 87-88619-25-7	Oprindeligt udgivet på pladeselskabet Musikpres i 1982. Producer: H.W. Gade Tekniker: Per Lawaetz. Indspillet i El-sound studiet. Band: Arne Elkrog vokal, H.W. Gade klaver, Michael Wulff tværfløjte, Jepp Hammelef trækharmonika, musik arrangeret af Bo Thomsen.
1. Kit in memoriam	Arne Elkrog sang, H.W. Gade klaver
2. Vikingepigen	Arne Elkrog sang, H.W. Gade klaver Michael Wulff fløjte
3. En ufødt soldats mor	Arne Elkrog sang, H.W. Gade klaver, Michael Wulff fløjte
4. Så meget	H.W. Gade sang, klaver
5. Café "Det røde Hjerte"	Arne Elkrog sang, H.W. Gade klaver, Michael Wulff fløjte
6. Nat	Arne Elkrog sang, H.W. Gade klaver, Michael Wulff fløjte
7. Pottemageren	Arne Elkrog sang, H.W. Gade klaver
8. Natteridt	Arne Elkrog sang, H.W. Gade klaver, Michael Wulff fløjte
9. Sendebudet	Arne Elkrog sang H.W. Gade klaver, Michael Wulff fløjte
10. Spillet	Arne Elkrog sang H.W. Gade klaver
11. Med Göteborg Kalle på Herthas Flak	Arne Elkrog sang, H.W. Gade klaver, Jepp Hammelef Trækharmonika, Michael Wulff fløjte
12. Nattevandring	Arne Elkrog sang, H.W. Gade klaver, Michael Wulff fløjte
13. To små gamle enker spiller 4-hændigt	Arne Elkrog sang, H.W. Gade klaver, Michael Wulff fløjte

Nekropolis (1975-78)

Introduktion

Vi befinder os i sommeren 1975. Det er den varmeste sommer i mands minde og alle sveder og puster og stønner. I et lille øvelokale ved Smallegade i København er der nu køligt og rart, hvis det ikke var for de mange interne drillerier mellem bandmedlemmerne. Det er for resten mig, der står foran en mur af instrumenter, to basser, en guitar, et el-klaver og en kæmpe basforstærker. Jeg er 21 år gammel; tynd og splejset. Håret er kort på den rigtige facon, og cowboybukserne sidder stramt og moderne. Jeg har lysegule ruskindssko på. Min tynde krop skyldes permanent underernæring i 3 år. Mine kollegaer i bandet er ligeså ranglede og skævt tjekkede som mig. Vi er et rockband; en helt ny ting i Danmark, hvor man indtil 1974 har insisteret på at kalde rock for ”beatmusik”.

Henrik, Birger, Kim and Gert 1975 Per Godske og H.W. Gade øver 1973

Det nye band er blevet samlet efter et kaotisk forår, hvor jeg har prøvet at komme mig ovenpå mit gamle band ”Der Prozess” undergang i vinteren 1974. I maj 1975 finder jeg på navnet ”Nekropolis”, der stammer fra navnet på de gamle etruskeres begravelsespladser (”dødeby”). Navnet var typisk for den spæde præ-punk, der allerede begyndte at røre på sig i 1975, året før Sex Pistols bragede igennem.

På guitar er der Birger og Geert, Kim spiller trommer, og jeg spiller bas og synger. Vi øver intenst og samler materiale til en demo, så vi kan få en pladekontrakt og blive berømte. Mens vi øver og øver, arbejder jeg som rentegner i en reklameafdeling. Det er meget prestigefyldt at arbejde med reklame, men jeg vil hellere spille musik. Det er snart over 8 år siden, jeg begyndte at spille, og nu skal vi altså lave den pladeindspilning. Det var et af de tre hede ønsker, vi knægte havde i slutningen af tredserne: At lave en plade, at komme i seng med en pige og at ryge hash. Den store kærlighed havde jeg mødt (og mistet), hashen droppede jeg gudskelov, men pladen; det var det vigtigste.

Vi allierede os med en ”branchekendt” ung mand, der var ven med nogle kendte musikere. Båndet blev indspillet, sendt afsted til store pladeselskaber og gode venner. Og intet – intet – skete. Det var meget frustrerende.

Tidsånden

Hippietiden er for længst forbi i 1975; den døde under oliekrisen i 1973, hvor de glade tressere sluttede brat med arbejdsløshed og moralsk forvirring. I 1974-75 breder en markant kommunistisk inspireret ungdomsbevægelse sig, delt i utallige mere eller mindre outrerede fløje. Alt bliver politisk, kønslivet, litteraturen og musikken. Nye normer kommer til, særligt for det, man ikke må, stærkt inspireret af de lidt ældre, veluddannede marxister på universitetet. Imens denne golde revolution, der ødelægger tilværelsen for mange ”romantiske” kunstnere, breder sig over Danmark, spiller rockbandene videre, som om vi stadig var hippier. Gnags er dog begyndt at lave politiske tekster, men de gamle syrede bands bukker under et for et. Det er pludseligt forbudt af synge om følelser; kun paroler og ”sager” tæller. Det er en overgangstid mellem tressernes eksperimenter og punkmusikken. Nekropolis repræsenterer i 1975 den gamle tid, selvom vi selv tror, vi er ”fremme i skoene”. Det er vi ikke.

Forhistorien

Det eksperimenterende rockband ”Der Prozess” (1970-74) bestod af Per Johansen på guitar, Kjartan Gudmundsson på trommer og mig på bas og (gudhjælpemig) sang. Vi var stærkt inspireret af bl.a. Cream og Captain Beefheart, men nåede aldrig at indspille en plade. Efter bandets død i 1974, valgte jeg i stedet at danne et kommercielt band med nogenlunde det samme repertoire af dansksprogede rocksange som ”Processen”, men denne gang med hovedvægten lagt på det melodiøse. Det skulle vise sig at være en god idé.

Bandets musik

Det repertoire, vi indøvede i 1975, bestod af numre i vekslende stilarter: Pompøse ballader som ”Den første sne (lev mens du kan)”, kærlighedssange som ”Tirsdag aften – onsdag morgen”, ”Tidlig søndag morgen”, ”Vandet stiger til dine enemærker”, ”Intet som du si’r” og ”vindsang” samt rocknumre som de berømte/berygtede ”Fellatio”, ”Dødsorgasme” og hashhymnen ”Libanon”. De afspejler mine mærkværdige indfaldsvinkler, der rækker fra indisk Tantra, romantiske kærlighedssange, ”svinske” sexsange til begge køn og politiske tekster kamufleret som naturlyrik.

Med den daværende besætning kunne vi både lave stille og massiv lyd, godt hjulpet af Birgers fremragende guitar, og Kims melodiske spillestil på trommerne, der passede fint til mit ”flakkende” og eksperimenterende basspil. Det var alt sammen godt, men der var jo så lige det med sangen. De øvrige bandmedlemmer savnede stærkt en løs forsanger med en lidt større stemme end min pæne, men lidt for skoledrengeagtige stemme. Det fik vi med Per Godske.

Per Godske, der var nevø til den berømte jazzmusiker Poul Godske, havde en vidunderlig stemme lidt à Justin Hayward fra ”Moody Blues”. Han trådte ind i bandet i slutningen af 1975 og var med i et år, indtil en tragisk ulykke tvang ham ud af bandet. Han var for resten også en fremragende rytmeguitarist.

Studiet

I efteråret 1975 får jeg et større beløb tilbage i skat. Det giver os råd til at indspille en single. Vi øver som sindssyge og går i november måned for første gang i et rigtigt pladestudie, hvilket er meget bedre end piger eller hash. Vi svæver op ad trappen til Werner Scherrers lille studie på Nørrebrogade og sætter stikkene i forstærkerne.

Der indspiller vi bl.a. ”Tidlig søndag morgen”, ”Hvorfor i alverden elsker du mig?” og ”intet som du si’r”. Pga. personlige gnidninger mellem mig og de andre i bandet, vælger jeg i starten af december at fyre dem alle tre (!). Min Aspergers syndrom (autisme) – som jeg først opdager i 2003 – slår til igen i min dengang næsten totalt manglende evne til at forstå andre mennesker. Det lærer jeg senere den hårde vej, men lige nu gælder det om at skaffe et nyt band. Det får jeg med lidt besvær samlet i slutningen af december med Gitte Lund og Michael Jagd som sangere og Torbjørn Æbeltoft på trommer. En række andre musikere bl.a. nogle klassiske strygere og blæsere medvirker også. Vi mangler en sologuitarist, men får hjælp af gamle venner som Peter Klitgaard fra Satyricon (det senere Shepherd Moons), Per Johansen fra Der Prozess og Birger på guitar.

Werner Scherrer synes bestemt, vi skal lave en hel LP-plade! Det ville jeg også have syntes, hvis det var mig, der var studieejer. Så vi forsætter med at indspille numre i foråret 1976. Om sommeren er vi klar og forsøger ihærdigt at afsætte det nye mesterværk. Samtidigt kommer en konkurrent på banen, Bifrost, som vi ligner meget – eller omvendt. Begge bands er overvintrede hippier og vores forståelse af den rå marxistiske tidsånd er begrænset.

Det lykkes os først i oktober at få afsat pladen til det lille pladeselskab Hookfarm (ejeren hedder ”Krogs-gaard,” haha). Han har også C. V. Jørgensen i stald. Tilbringer efteråret med at lave katalog til selskabet, hvor jeg tegner og fortæller om de tilknyttede kunstnere, bl.a. et ukendt band ”Taurus” fra Århus, senere kendt som TV2. De har alle det tilfælles, at de selv betaler pladeudgivelserne, dog med undtagelse af C. V. Jørgensen (Tue Wests far), som er pladeselskabets stjerne. I december 1976 drager jeg til England for at tage vare på produktionen af vores LP ”Suite til Sommeren”. I London møder jeg chokeret den første punkmusik. Det er en energi, jeg har længtes efter uden at kunne sætte navn på; nu har jeg fundet den. Bliver straks vild med denne støj og sexmusik med de sadomasochistiske undertoner i læder og lænker. Jeg vender tilbage til Danmark som heftig, grænsenedbrydende rockmusiker. Tror jeg.

Hvad der videre hændte

”Suite til Sommeren” udkom langt om længe i 1977. Den vakte sensation på flere måder. Dels fordi jeg, som oldebarn af komponisten Niels W. Gade, kom på for- og bagsiden af flere aviser og blev spillet i radioen, dels fordi vi scorede de dårligste anmeldelser i mands minde i de førende musikblade. Vi kom dog i Vi Unge! Vi synes selv, det var meget uretfærdigt, og på trods af den dårlige lyd, og de primitive indspilninger, mener jeg, at vi kom med et nyt bud på dansk rockmusik; mere avanceret og provokerende end den pæne, musikalsk konforme politiske rock. Mere romantisk. Og det var jo lige præcis problemet, at vi var så politisk ukorrekte. Surt show!

I sommeren 1977 tager vi på turné med folkevognsrugbrød, instrumenter og sikker forvisning om egen storhed. I Esbjerg spiller vi i Bystævneparken for en kæmpedemonstration fra bøssernes befrielsesfront vendt imod Esbjergs politis notoriske had til homoseksuelle (vi spillede naturligvis ”Fellatio”), så lidt politiske er vi da blevet! De fleste større byer i Jylland og på Fyn får besøg af os. Vi spiller ofte på jazzfestivaler, hvor vores delvist improviserede musik passer godt ind. Hele turnéen optages på bånd. Turen kulminerer med en festival i Rebæk Søpark i Rødovre, hvor vi spiller for 12.000 mennesker. Skræmmende men dejligt.

Så går musikerne hver til sit. Efter en del utilfredshed med formen, og fordi Gitte og Birger har fundet sammen og derfor har forladt bandet, danner vi sidst på året et nyt super Nekropolis med guitaristen Jørgen Rygaard (Værebroparkens svar på Jimmi Hendrix), Kim på trommer, mig på bas og Lisbet Hess på sang. Vi øver akustisk i 2 måneder og går i øvelokalet i februar 1978. Det holder til kl. 14 samme dag, da Rygaard rasende forlader bandet, fordi ”Henrik altid skal bestemme”. Der døde en lysende drøm i dansk rockmusik.

Det andet album skulle have heddet ”Nattens Købmænd”. Den eneste optagelse, der eksisterer fra det kuldsejlede pladeprojekt, er den første optagelse af min dybt romantiske ”Vindsang”.

Under jagten på en ny guitarist møder jeg min senere makker i NORDISC, den fine guitarist og sangskriver Tonny Biilgreen. Vi starter øvningerne igen, men da Kim sidst i 1978 flytter til Randers for at blive fotograf, ophører Nekropolis med at eksistere. Jeg gider ganske simpelt ikke mere.

Henrik W. Gade. november 2005

Diskografi Nekropolis

Retro (2009)

Suite til Sommeren (1977)

”Hookfarms Juleplade 1976” (”Velkommen grantræ”) (1976)

Nekropolis: Retro ISBN 9788791995101	Udgivet på NORDISC Digital Books i 2009. Producer: H.W. Gade, tekniker: Kristian Dalsgaard. Vokaler indspillet i Ark studiet, København.
1. Åbent vindue, lukket hjerte	H.W. Gade vokal og musik.
2. Usurpator	H.W. Gade vokal og musik.
3. Tirsdag aften, onsdag morgen	H.W. Gade vokal og musik.
4. Vemodig, lykkelig	H.W. Gade vokal og musik.
5. Vindsang	Per Godske og Linton vokaler, sologuitar Jørgen Rygaard, klaver H.W. Gade, kontrabas Jens Peters (1976).
6. Her & nu	H.W. Gade vokal og musik.
7. UFO	H.W. Gade vokal og musik.
8. Snapshot	H.W. Gade vokal og musik.
9. Libanon	H.W. Gade vokal og musik.
10. Spionen	H.W. Gade vokal og musik.
Nekropolis: Suite til Sommeren ISBN 87-88619-67-2	Oprindeligt udgivet på pladeselskabet Hookfarm i 1977. Producer: H.W. Gade Tekniker: Werner Scherrer. Indspillet i Werner Studiet Band 1: Per Godske vokal, H.W. Gade bas og klaver, Kim Wichman Henriksen trommer, Birger Secher Vestergaard Guitar Band 2: Gitte Lund vokal, H.W. Gade bas, Torbjørn Æbeltoft trommer Gæstemusikere fra konservatoriet.
1. Tidlig søndag morgen Tekst	Per Godske sang, Band 1 + Hanne Rømer sax (1975)
2. Hvorfor i alverden elsker du mig? Tekst	H.W. Gade sang Band 1 (1975)
3. Den første sne (lev, mens du kan) Tekst	H.W. Gade sang, Band 2 (1976)
4. Intet, som du si'r Tekst	Per Godske / H.W. Gade duet, Band 1 + Peter Dupont (guitar) (1975)
5. Vintermorgenfarvel Tekst	Gitte sang, Band 1 + Per Johansen guitar (1976)
6. L'Angelina Misteriosa Tekst	H.W. Gade sang, Band 1 + Birger Schultsbrügge perkussion, og John B. Hansen trommer og Atle Hansen guitar (1976)
7. Nattens dronning Tekst	H.W. Gade sang, Band 1 (1976)
8. Tårer brænder Tekst	Gitte sang, Band 1 (1976)
9. Dødsorgasme Tekst	Nyindspillet version af sangen fra 2005: H.W. Gade sang, guitar og klaver, MIDI arrangement, sax Morten Hansen (2005). Sangen blev oprindeligt indspillet i 1976, men aldrig brugt pga. massiv modstand hos pladeselskaberne – bl.a. meddelte Gasolins producer Poul Bruhn os forarget at ”publikum vil underholdes, ikke slås ihjel”. Men så let slipper de ikke i 2005!
10. Tordenvejr Tekst	Per Godske sang, Band 2 + Peter Klitgaard guitar (1976)

Live
Turnéer 1976 og 1977.

Nekropolis spiller i Horsens 1977, Birger, Gitte, Kim og Henrik

Annas Bagmænd (1983-87)

Folkrock band startet af Anna Teilgaard (sang, i baggrunden), Tonny Biilgreen (guitar, tv.), Steve Verlis (guitar, th.) og H.W. Gade (bas, midten). Efter den første plade i 1983, spillede Annas Bagmænd flittigt på folkemusikspillestederne i årene 1984-1987. Opløst 1987.

Tonny Biilgreen, Anna Teilgaard,
H.W. Gade og Steve Verlis (1986)

Diskografi:
”Natkjoletid” (album 1983). Sangen ”Lammefjorden” var et radiohit i over 10 år.

Live:
Turnéer 1984, 1986 og 1987

Det forsømte forår (1984-)

Introduktion

I 1979 havde en lille kabaret med tekster af Charles Baudelaire premiere på Café Teatret i København. Musikken var skrevet af Henrik Gade, der også spillede guitar og sang i forestillingen. Jesper Morville og Gade havde selv oversat teksterne fra fransk. Det blev en pæn publikumssucces, selvom der undervejs var en enkelt eller to kontroverser mellem Gade og teatrets leder Seier Andersen, der begge havde et heftigt temperament. Det blev dog en god oplevelse for både publikum og de medvirkende på scenen, der foruden Gade bestod af Piotr Paluch på trommer og Michael Hansen på keyboards.

Så gik der fire år. Henriks band Satyricon var ved at lægge sidste hånd på deres anden LP, hvor sangerinden Sidsel From medvirkede, da Seier Andersen ringede til Henrik. Den tidligere leder af Café Teatret var i mellemtiden blevet direktør for det nu nedlagte ”Hvidovre Teater”, der i 1983 var ved at blive det største turnéteater i Danmark, næstefter Det Danske Teater. Han ville have en ungdomsmusical, og den skulle Henrik skrive med Satyricon som backing band og med Sidsel som solist. Sidsel var nemlig mest kendt som en del af vokaljazzkvartetten Riffs, der havde været en slags husorkester for Caféteatret. og det skabte så en forbindelse mellem Baudelaire kabareten, Satyricon og Hvidovre Teater.

Kort tid efter meddelte Henrik, at Tonny Biilgreen, han selv og Jesper Morville ville skrive et oplæg. De tre forfattere var naturligvis interesserede, men sporene fra tidligere kontakter med den danske teaterbranche og tilhørende snyd og svindel skræmte, så det endte med en hyggelig arbejdsmiddag i Charlottenlund hos Jesper Morville med Tonny Biilgreen og Henrik Gade. Jesper foreslog kækt at lave en musical over ”Det forsømte forår”; det var jo en indlysende idé, da både Jesper og Henrik var tdl. elever (eller disciple, som det hed i forne tider) på Metropolitanskolen. Både Henrik og Tonny slog syv kors for sig – det kunne man ikke; bogen var jo en del af den danske satiriske kanon, men Jesper var ligeglad. Så i sommeren 1984, hvor Tonny just var hjemkommen fra en af sine østenrejser, drog de tre forfattere til et andet eksotisk sted, Blokhus på den jyske vestkyst. Her omskrev de tre yngre mænd så romanen til en rockmusical om en håndfuld drenges muntre skoletid med Tonny fremragende titelsang, der blev skrevet på 2 timer rent. De kom, så og sejrede.

De vendte hjem i triumf og sendte manuskriptet til Scherfigs enke og til teaterdirektøren. Scherfigs enke svarede straks tilbage og godkendte manuskriptet, som hun roste. Men teaterdirektøren hørte man intet fra i adskillige måneder. Endelig sidst på året kom der besked om, at Seier Andersen havde besluttet at lade musicalen sætte op som skolekomedie på selveste Metropolitanskolen for at ”prøve det ufærdige manuskript af”. Forfatterne var dybt rørte, men havde ikke råd til en advokat.

En stjerne bliver født

Forestillingen på Metropolitanskolen i februar 1985 blev en historisk succes. Alle medier, inklusive det nye TV2, gamle DR og alle lokalradioerne strømmede til. Der var transmissioner og massiv omtale i pressen. Et tabu var brudt; kommunisten Scherfigs berømteste roman var endelig kommet på scenen. Så fulgte endnu en række opførelser på større og større scener. Ved årets udgang var rockmusicalen ”Det forsømte forår” allerede blevet et hit blandt ungdomsscenerne, og forlaget DRAMA var i gang med 2. oplag af den trykte udgave.

I de følgende 2 år blev ”Det forsømte forår” spillet på skoler, amatørscener og gymnasier over hele landet. Antallet af opførelser steg til over 200, og der blev stadig ved med at komme nye opsætninger. Men der var ingen professionelle teatre, der havde antaget stykket. Så blev Tonny Biilgreen ringet op af en ”Regnar Grasten”, der ville lave en film over stykket. Manden viste sig at stå bag øbberbøv filmen, jydekompagniet og lignende film, der ikke just signalerede dybde og kvalitet, men penge havde han. Så skrev de tre drenge igen et manuskriptudkast, indkasserede honoraret (med brug af advokattrusler) og fik resultatet kasseret af filminstituttet. Så prøvede øbberbøverne og fik samme behandling. Men i slutningen af 1987 var skuespilleren Peter Schrøder blevet så populær i fjernsynet, at filminstituttet ikke turde sige nej til at manuskript, han skulle instruere. Filmen havde premiere kort efter, og blev en stor succes. Og de tre drenges musik blev ikke brugt.

Samme år kom den første professionelle opførelse med Hvidovre teater. Instruktøren – kaldet ”Lerduen” af forfatterne – kom straks i klammeri med sidstnævnte, særligt Henrik, som altid er besværlig. Det medførte bl.a. at forfatterne blev bortvist fra prøverne, og at de ikke fik lov til at spille på turnéen. Men på trods af fraværet af forfatterne blev Turnéen en kæmpesucces, og i årenes løb er antallet af opførelser steget til over 600. Musicalen regnes i dag for en klassiker på ungdomsmusical området. Bogudgaven er trykt i over 3.000 eksemplarer, og fås nu både som CD-ROM og trykt bog.

Musical med eller uden talte dialoger?

I 1984 var man ikke vild med at lade skuespillerne synge. Det var mest gammeldags taleteater med indlagte sange. Intet kunne i virkeligheden være mere kedeligt. Så i 1997 satte forfatterne satte sig ned og omskrev det gamle manuskript til en moderne version, der ikke var så ”klovneagtig” som Lerduens version i 1984, men henlagt til ca. 1918, hvor Hans Scherfig rent faktisk var discipel på Metropolitanskolen, og den virkelige ”lektor Blomme” huserede. Henrik lagde omfattende underlægningsmusik på i ragtime stil. Flere nye scener og sange kom til bl.a. scenen med Aben, der trækker stikket ud af væggen (Henrik), ”Amsteds romance” (Tonny), Michael Mogensens ”Kvindehadersang” (Henrik) og så selvfølgelig Tonnys flotte instrumentale indledning til sidste akt, på Jimmy Hendrix guitar. Der stadig talte dialoger, men nu med masser af musik. Og 1920’er stemning!

En single begivenhed

Af økonomiske og tekniske grunde blev ”Det forsømte forår” aldrig indspillet i sin helhed. Men der blev lavet en singleplade i julen 1985 med titelmelodien og Tonnys ”Hejahohoho” (scenen i Østre anlæg med min scenografi!). Singlen blev udgivet under gruppenavnet ”Stupa” og den var på dansktoppen, lige indtil studieværten opdagede, hvad navnet betød. Ha!

Konkurrence: Der udloves en bog om Tibet til den første af vores besøgende på denne side, der kan forklare, hvad en ”stupa” er. Der er ikke købetvang, og der udloddes kun én bog.

Roskilde d. 18. december 2005 Anders Orm
scenograf og ven med forfatterne
(indtil de har læst teksten)

”Det skal glæde mig at slagte dig til eksamen”
(Ellerstrøm og Blomme)

Diskografi:
”Det forsømte forår” (single 1985).

Anna Teilgaard: Natkjoletid ISBN 87-88619-73-7	Oprindeligt udgivet på pladeselskabet Musikpres Booking i 1983. Producer: H.W. Gade / Tonny Biilgreen Tekniker: Per Lawaetz. Indspillet i El-sound studiet. Band: Anna Teilgaard vokal, Tonny Biilgreen guitar, H.W. Gade bas, Steve Verlis percussion, Kor: Roskilde Studiekor dirigeret af Ole Hannibal.
1. Hvorfor er du her ikke nu?
2. Provence
3. Natkjoletid
4. Lammefjorden Tekst
5. Huset er rødt
6. Sangen
7. Ude er månen hejst
8. Vinden